Nyt år med nye nytårsforsæt

Jeg har sjældent nytårsforsæt, men i år besluttede jeg mig faktisk for at have et (udover det obligatoriske ”jeg-burde-tabe-mig-lidt”, men det gælder vel ikke rigtig som nytårsforsæt mere, når jeg har haft det som mål de sidste 1½ år…. 😅)

Mit nytårsforsæt i år er nemlig, at lave en blog!

Jeg er ivrig hobby fotograf, og tager stort set billeder af mine to hunde – Saga og Dumle – hver eneste dag. Jeg plejer dog at skåne mine Facebook-venner for nonstop hundeskam, da der nok er en del af dem, som ikke er lige så hundepjattet som mig 😉

Jeg synes dog det er lidt ærgerligt, for jeg elsker at bladre igennem min Facebook og gense de øjeblikke og billeder, som jeg har delt, men der mangler mange fine minder derinde, netop fordi jeg egentlig ikke slår særlig meget op på min Facebook.

Bloggen er derfor på ingen måde oprettet som reklame eller for at få en masse følgere, men er blot en slags åben dagbog, hvor jeg – og alle andre, der er interesseret – kan følge med i hverdagen med mine hunde, og kunne se tilbage på alle vores oplevelser.

Nytårs forsættet dukkede faktisk meget spontant op her til formiddag, da jeg var ude og gå tur med min mor, søster og mine forældres hund, Selma.

Først gik vi i en halv times tid sammen, og bagefter gik min mor og søster hjemad med Selma og Saga, i mens jeg forsatte en time mere med Dumle.

Hun har helt bestemt et andet energiniveau end de to små, så hvis hun skal være træt og afslappet når vi kommer hjem, er en halv time ikke nok 😉 så snart de små var vinket afsted, kunne vi dog tage det lange ben forrest, og gå rask derud af.

Mine forældre bor på Hornsherred, i gå afstand til Roskilde fjord, så det er nogle fantastisk fine ture man kan gå derude – og udover naturen, havde jeg endda også en overraskende eksemplarisk hund!

Da hun var hvalp kunne hun sagtens være fri, men hun er med tiden begyndt at strejfe længere og længere væk, så hun er sjældent løs mere.

Det er dog noget vi træner på, og da vi i dag gik på store åbne områder, hvor jeg havde godt overblik, besluttede jeg mig for at prøve at slippe hende løs.

Hvilket gik over al forventning! Selvom jeg gav hende fri kommandoen (endda et par gange, fordi det kom bag på mig, at hun ikke gik mere crazy), så var det længste hun gik væk en 3-4 meter, så stoppede hun op, og ventede på mig!

Det er bestemt en stor sejr for vores træning, og jeg besluttede mig for, at denne oplevelse og sejr for vores træning, må jeg ikke glemme. Desværre havde jeg glemt kamera og telefon, så jeg besluttede mig for at skynde mig hjem, og skrive det ned i stedet.

Heraf denne lille blog 😊

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s