Hundetræf & på opdagelse

Ligesom sidste lørdag, tog vi i går afsted til hundetræf i Liseleje for at mødes med en masse herlige mennesker fra Hundegalleri!

Hele 9 mennesker var mødt op, og havde både Rottweiler, Schæfer, Dobermann og Corgi med – og så selvfølgelig mig, med min Hr. og Fru Danmark labrador og tæppetisser 😉


Vi  kendte i forvejen de to rottweiler ude fra Gribskov Rottweiler Klub samt Camilla med schæferen, som jeg har trænet rally sammen med.

Hundene faldt derfor hurtigt til ro i flokken, vel og mærket efter at Dumle og Nicki (schæferen) havde fået lov til at drøne lidt rundt og give hinanden noget venskabelige tæsk 😉

På trods af at de styrtede rundt og legede, så synes jeg at de var super gode til at være opmærksom på os, og vendte med det samme om, når vi kaldte!

Det er virkelig rart, at Dumle er blevet så god og stabil i indkaldet 😍 Det gør vores gå ture så meget nemmere, at jeg kan slippe hende løs, så hun rigtig kan få løbet rundt og hygget sig! Hun holder jo generelt et lidt andet tempo, end hvad Saga og jeg gør 😉

I dag besluttede Andreas og jeg så at køre afsted på en lille opdagelse. Normalt tager vi jo altid bare til den skov, der er tættest på, for den har en fin størrelse til, at man kan gå lidt forskellige ruter!

Vi er jo dog så heldige, at have masser af skove i nærheden, så vi besluttede os for køre afsted og afprøve den største af dem! Og sikke en lækker skov, ikke helt lige så tæt som “vores” skov, og  med masser af små bakker og åer – super hyggeligt! 😍

Vi mødte så også en del flere mennesker her, end hvad vi gør i vores almindelige – der kan man ofte gå i en hel time, uden at møde nogen. Men det gjorde egentlig ikke så meget, at vi mødte en del her, for der var som sagt gode muligheder for at give hinanden masser af plads.

Desværre glemte jeg at tage billeder af selve skovturen, men jeg huskede i det mindste at tænde Endomondo, så jeg forhåbentlig kan huske ruten igen en anden gang. Jeg er simpelthen så dårlig til at finde rundt, når jeg ikke har Andreas med 😅
Og som i kan se på ruten, er der jo stadig masser af skov at udforske, specielt fordi det er så nemt at gå “off road”, udenfor stierne.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s