Måske ikke helt endnu, men det er da i working process 😝 Dumle og jeg er nemlig startet til LP! (Såkaldt “traditionel lydighed”)
Set i bakspejlet, var det måske lidt et overkill at starte op på, samtidig med at vi knokler løs med rally, drøner rundt til hundesvømning, kurser, klikkertræning osv.
Det er lige det der med at blive lidt for ivrig over sine projekter, ikke? 😅
Men vores rally træning har pause mellem oktober – marts, og jeg har virkelig savnet et træningshold, så nu startede vi til det her i starten af februar!
Jeg er dog afklaret med at vores rally træning stadig har første prioritet, så jeg forventer egentlig ikke rigtig noget af træningen – andet end at få lært lidt mere om, hvad det egentlig drejer sig om! Vi kastede jo ret hurtigt kærligheden over rally, og har siden da haft fuld fokus på det 😉
Heldigvis er jeg ikke den eneste, der er lidt af en stræber – det er Dumle nemlig også 😉
Hun lagde derfor hårdt ud, og brillerede fuldstændig, selv i øvelser som vi egentlig ikke rigtig har prøvet før.
Fx skulle vi få alle hundene til at stå, og så gik vi i en meget stor firkant rundt om alle hundene, for at til sidst at ende hos vores egen igen.
Dumle kan selvfølgelig stå, men jeg har aldrig trænet hende i at blive stående, men det var jo forsøget værd! Så jeg gav hende blot “bliv” kommandoen, og traskede så afsted. Jeg har kun trænet “bliv” i forbindelse med sit, men den virker åbenbart også glimrende i både stå og dæk, for hun rykkede sig ikke ud af stedet, en eneste gang! 👌
Meeeget stolt ❤
Vi fik også trænet lidt apport, noget jeg heller ikke har trænet med hende før.
Min kæreste påbegyndte træningen lidt da hun var hvalp og unghund, men siden da er det ikke blevet trænet og udviklet på. Hun husker dog tydeligt “Ta’ den!” og “Slip”, så det er jo et allerede et godt fundament at starte på, når vi skal til at træne apportering igen!
Vi glæder os i hvert fald til at se hvad holdet ellers går ud på – selvom vi selvfølgelig allermest glæder os til at starte til rally igen!
Modsat rally, må du nemlig ikke kommunikere med din hund under øvelserne i LP, og dét er altså det ultimative minus ved LP.
Jeg bruger nemlig både mine hænder, stemme og kropssprog meget til at forklare Dumle lige præcis hvad jeg vil have hende til, men i LP må man kun bruge én stemmeordre, og så er det det.
Vel og mærke hvis man vil konkurrere i LP – hvilket vi ikke umiddelbart satser på, så jeg snakker og pludre stadig løs, også til LP træning 😅😅