Dumle og jeg knokler i øjeblikket med holdtræning tre gange om ugen, hvor vi træner agility og 2 x rally.
Derudover træner vi op til færdighedsprøven i dogdancing og apportering ved siden af!
Det var faktisk ikke helt planen at gå på to rally hold, men vi fik i sidste øjeblik tilbudt en afbudsplads, og til halv pris i forhold til normalt. Sådan et godt tilbud, kunne jeg naturligvis ikke takke nej til!
Jeg var dog lidt bekymret for, om det mon ville være for meget træning for Dumle, men hun er virkelig flyvende i øjeblikket, og har en fantastisk energi og fokus både på hold og til træning herhjemme!
Det er skønt, og specielt vores apportering har virkelig rykket sig meget. Hun har altid elsket at løbe efter ting, men problemet er bare, at så snart hun havde fanget det, så løb hun et andet sted hen, og begyndte at gnaske i det
Vi var dog så heldige at få lidt privatundervisning i apportering i slutningen af februar (læs om det her), og det gav mig nogle rigtig gode redskaber til, hvordan jeg kan lære hende det. Det er nemlig også et helt nyt område for mig! Og det viste sig hurtigt, at det ikke kun er Dumle, der skal lære at hente – det er også mig, der skal lære at kaste
I kan se hvor langt vi er nået her:
Som i kan se i videoen, smider hun nogle gange stadig apporten inden hun når at aflevere den til mig. Vi er dog nået så langt, at man blot skal bede hende om at tage den igen, så skynder hun sig dog tilbage, samler den op, og afleverer den korrekt, så jeg er meget optimistisk omkring projektet!
Vi har også fået øjnene op for færdighedsprøverne i dogdancing. Jeg har ikke rigtig kendt så meget til det, men det viser sig at mange af øvelserne i færdighedsprøven er super relevante i forhold til rally. Det er også god smidighedsøvelser for hunden, så vi er begyndt at træne øvelserne i færdighedsprøven som opvarmning til vores rally, og det fungerer faktisk super godt!
I kan se lidt fra det her