Til sidste generalforsamling i Gribskov Rottweiler Klub, fik jeg overtalt de andre til, at vi skulle melde os til Rally dysten. Siden da har vi arbejdet på at arrangere det, og i dag var det endelig tid til at afholde første dyst
14 tilmeldte hunde blev det til – hele 11 hunde i begynder klassen, og tre hunde i øvet klasse – Jeanette og hendes to labber, og så mig og Dumle, så det var en ren labrador klasse
Jeg synes virkelig at det har været fedt, at få lov til at arrangere det, og der har heldigvis været en masse hjælpende og støttende mennesker omkring projektet. Og så fik jeg selv lov til at designe de fine rosetter, som deltagerne kunne vinde 😍
Alle fik en, blot for at have deltaget, og 1-3 pladsen fik dem her:
Jeg havde tilmeldt mig og Dumle til øvet klasse, men var godt klar over, at det nok ikke ville blive vores bedste runde – min fokus var jo på at få arrangementet til at glide, og løbe rundt og tage billeder, og Dumle var stadig i løbetid.
Andreas & Saga var dog med til arrangementet, for at bakke op om projektet (prøvede ellers at overtale dem til at stille op i begynder, men de så begge to meget uenige ud 😅 )
Dumle hyggede sig dog gevaldigt sammen med dem, i mens arrangementet foregik.
Begynder klassen gik super, næsten alle bestod, og vi havde overraskende nok flere berner senner med i klassen end rottweilere – lidt ironisk, når nu det oprindeligt er en rottweiler klub 😝 Men det var skønt at se de mange forskellige racer! 2. og 3. pladsen blev endda snuppet af berner senner 👏
Øvet klasse bestod som sagt udelukkende af tre labber, hvoraf Dumle og jeg var det ene par. Vi var dog på ingen måder en særlig stor trussel – Dumle var i sit sædvanlige løbetids humør, så hun besluttede sig for at forlade banen, allerede efter et par øvelser 😂😂
Hun trissede lige så stille og roligt over til Andreas, og så kunne jeg ellers pænt få lov til at gøre banen færdig helt selv – uden hund 😉
I kan se en masse fine billeder fra dagen her!