På kursus i højrehandling

I dag gik turen hele vejen ned til en lille by ved Ringsted, da Dumle og jeg skulle på kursus i højrehandling! 👏

Vores roadtrip startede faktisk allerede i går, da mine forældre bor omkring halvvejs fra os og mod Ringsted. Andreas har ikke været hjemme her i weekenden, så vi tog en overnatning hos dem fra lørdag til søndag, og så kunne Saga blive babysittet der, i mens Dumle og jeg kørte videre mod Ringsted.
18644241_10211562555412325_1656443649_n
Jeg var MEGET spændt – og også ret nervøs. Dumle er ganske vidst ikke i løbetid mere, men det kan tage lidt tid for hende at komme ud af “løbetidsboblen”, og hun har jo været temmelig ugidelig at træne med på det sidste.
Jeg vidste derfor slet ikke om hun overhovedet gad noget i dag – og da slet ikke højrehandlinger, som er helt nyt for os begge, og som kræver stor koncentration!

Det viste sig dog hurtigt, at jeg havde absolut intet at bekymre mig om. Hun var fuldstændig på lige med det samme! 😍

Det var så befriende at have sin gode gamle arbejdsmakker tilbage, og vi kastede os derfor ivrigt i gang. Vi brugte næsten 2 timer på at nørde igennem med plads og stillingsskift – alt foregik på højre side.
Her var vores instruktør en del efter os, mht. til vinklen på Dumle. Hun kan nemlig godt komme til at sidde og dække lidt skævt, og specielt ved hendes stå, så vipper hun bagdelen lidt ud til siden, så hun står lidt skråt mod mig, i stedet for på min side.

Jeg har dog generelt lidt svært ved at se, hvilken vinkel hendes bagpart er i, for hvis jeg drejer mig for meget bagud, så flytter Dumle sig også bagud – det har hun jo lært 😉
Vi fik derfor plads foran et spejl, så jeg kunne se hendes bagpart, helt uden at bevæge mig – og så knoklede og klikkede vi ellers løs, for at opnå flotte og lige stillingsskift!

Bagefter brugte vi lidt tid på at indlære platform, og så var det tid til at gå en hel bane – hvor alle øvelser skulle udføres spejlvendt, med hunden på højre side! Der var både skilte fra begynder, øvet og ekspert, så vi blev virkelig udfordret, men det gik faktisk over al forventning!
Selvfølgelig var det ikke fejlfrit, men vi fik stor ros for at vores stillingskift allerede nu var blevet meget mere præcise og lige, og hele vejen rundt holdt Dumle sig på min højre side. Selv i indkald under gang (!!), hvor Dumle skulle dækkes af, og jeg fortsatte fremad, og kaldte hende ind på højre plads.
Jeg var ellers stensikker på, at hun ville dukke op på venstre side – men hun kom løbende så fint ind på højre side, og fortsatte i super plads 😍

18600731_10211562556812360_1629761567_n
Efter tre timer sluttede kurset, og på trods af al den intensive træning, havde jeg stadig en lab i højt humør, som gerne fortsatte. Hun er virkelig fantastisk at arbejde med, når hun er i det humør!
Hun var desuden løs under hele kurset, men var så nem, og så snart jeg stod stille og snakkede lidt teori med instruktøren, så lagde hun sig på mine fødder, og tog sig en lille lur, selvom der stadig var masser af mennesker, der trænede rundt omkring hende 😅
Så snart jeg gjorde tegn på at vi var færdige med at snakke, så rejse hun sig op, og var fuldstændig på igen!
Den ON-OFF knap må hun meget gerne beholde, for jeg er sikker på, at det er grunden til, at hun orkede at blive ved i så lang tid i dag ❤

Vi begav os til sidst nord på igen – godt trætte, men også fyldt med nyt gåpåmod og idéer til træningen! 💪
18623112_10211562555332323_12633808_n

One thought on “På kursus i højrehandling

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s