Weekenden som jeg har glædet mig til i et helt år!

I et helt år, har d. 23-24 september 2017 har haft et stort kryds i kalenderen!
Der sker dog mange ting i løbet af et år, så weekenden blev lidt anderledes end forventet.. 😉

Sidste år i september havde jeg kun trænet rally med Dumle i ½ år, men vi havde netop vundet vores klasse for første gang, med intet mindre end 100 ud af 100 point!

Der var derfor masser af blod på tanden, da finalen i Årets Hund 2016 blev live streamet, og jeg fulgte spændt med hjemme fra sofaen af. Bagefter besluttede jeg mig med det samme – dét ville jeg også være med til med Dumle!!
Årets Hund går ud på, at man samler point sammen i konkurrencerne i løbet af hele året. De 10 hunde, der har samlet flest point sammen, bliver derefter inviteret til den helt store finale!
Jeg satte derfor straks krydser i kalenderen, og Dumle og jeg havde hurtigt et tætpakket konkurrenceprogram foran os – Årets Hund, here we come! Troede jeg vel og mærket 😉

Der gik ikke længe, før første lille diskrete problematik dukkede op – niveauet er temmelig højt i konkurrencen om titlen som Årets Hund, så hele vinteren fik vi så mange tæsk, at vi ikke fik et eneste point skrabet sammen 😅😅

Det lod vi os dog ikke bare lige kue af, og både Dumle og jeg trænede løs som aldrig før, og kørte land og rige rundt til diverse kurser, for at blive bedre – hvilket vi blev!
Da foråret kom, begyndte vi endelig at hive point hjem, temmelig mange endda, så da sommerferien begyndte, lå vi på en 11. plads – SÅ tæt på top 10, og dermed en finaleplads at vi kunne dufte den!!

I løbet af sommeren fik vi os dog en lille overraskelse, da jeg i rekordfart var blevet gravid efter min p-pille stop! Vores vilde pointjagt blev derfor sat på standby, da jeg har haft mange problemer med bækkenet, og en iskasnerve, der blev ved med at sætte sig i klemme.
Jeg er dog blevet rimelig velfungerende igen, og krydsede derfor fingre for, at vi liiige kunne nå at samle lidt flere point sammen, inden finalen.
Desværre blev det så pludselig Dumles tur til at have det skidt 😥

Lige nu er hun på pencillin, da hun har fået lungebetændelse.
Vi tror dog at hun har fået fra hjertelungorm, men synes ikke rigtig at hun er blevet tjekket ordentligt, afleverede afføringsprøver for over 1 uge siden, og venter stadig på svar…
Har dog lige googlet mig frem til, at en blodprøve normalt kan vise det på 15 minutter, og at afføringen kan vise det inden for 24 timer..
Bryder mig ikke om at min hund skal have det skidt i en hel uge, når vi andre steder kunne have fået svar på 15 minutter 😣
I morgen skal jeg derfor have ringet rundt, og fundet en ny dyrlæge, så hun kan blive tjekket GRUNDIGT i hoved og røv!

I løbet af året er krydserne i kalenderen blevet forsigtigt fjernet igen, én efter én, og da vi så i denne uge nåede til den helt store finale weekend, var det uden Dumle, da hun jo er sygemeldt, og skulle slappe af derhjemme!
Saga og jeg tog dog afsted alligevel for at heppe på de andre, og for endnu en gang at lure på finalen, og drømme lidt om det mon kunne være Dumle og jeg næste år 😉  men i år snuppede vi altså en samlet 18. plads!

(Til venstre: Saga havde god med plads i bagagerummet i dag, nu hvor Dumle var sygemeldt!
Til højre: De andre går banegennemgang, vi hepper ved sidelinjen 👏)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s