Ja, jeg synes ikke at jeg laver andet end at rende til dyrlægen og kiropraktor med de små kræ i øjeblikket – men hvad skulle man dog ellers bruge sin tid og penge på? 😅
Dumle har jo fået konstateret hjertelungorm og lungebetændelse, og vi har derfor skruet aktivitetsniveauet ned, for ikke at belaste hendes lunger for meget. Dét synes labben dog er forfærdelig kedeligt!
Og jeg forstår hende sådan set godt – det er underligt for os begge, ikke at drøne rundt til træning og arrangementer hele tiden! Men hendes helbred er naturligvis første prioritet – og heldigvis virker det også til at går bedre med hende!
Men det går jo desværre ikke ovre lige med det samme, så vi kæmper med at finde på “rolige” aktiviteter, i mens vi venter på at hun bliver erklæret rask.
Jeg frygtede faktisk at Saga også havde fået hjertelungorm, for hun er altså også ret sløv for tiden! På vores sidste tur tog det os 20 minutter, blot at gå én km – og selvom Saga aldrig ligefrem har været en spurter, så er det altså meget langsomt, selv for hende..
I skulle have set Dumle, hun var godt nok utilfreds med at vi havde Saga med på tur, når det gik SÅ langsomt 😂
Det endte også med at vi vendte om, satte Saga af i bilen, og gik resten af turen kun med Dumle.
Vi tog derfor en smut til dyrlægen for at aflevere afføringsprøver, men hun har altså ingen form for orm. Jeg har i stedet for taget kontakt til Lone Fabricius Jørgensen fra “The Touch”, da hun er uddannet massør og kiropraktor til hunde.
Begge hunde har derfor fået en tid på torsdag hos hende, så hvis der sidder noget og gør ondt på Saga, kan hun forhåbentlig fikse det, så lillehunden forhåbentlig snart vil med på tur igen 😊
Kryds gerne fingre og poter for at både dyrlæge kontrol og besøg hos kiropraktor kommer til at foregå vellykket i næste uge, så begge hunde snart er på toppen igen 👏