I sidste blog indlæg skrev jeg jo, at jeg ikke synes at Saga virkede heeelt fit for five. Hun har derfor været en tur til dyrlægen og kiropraktor, for at blive tjekket igennem.

Dumle er jo i fuld gang med behandling af både lungebetændelse og hjertelungorm, og det eneste symptom hun viste, var at hun blev hurtigere forpustet.
Det har gjort mig lidt paranoid, for jeg synes jo ellers at jeg ér virkelig opmærksom på mine hundes velvære, men hold da op hvor kan de skjule det godt nogle gange..
Al deres adfærd bliver derfor holdt ekstra grundigt øje med!

Det fik mig til at studse lidt over Saga. Vi har altid drillet hende med at være en doven diva, der er stærkt begejstret for at blive båret.
Pludselig lagde jeg dog mærke til, at hun deciderede er begyndt at kræve at blive båret op af trappen. Hvis vi ikke bærer hende, så sidder hun nede for enden af trappen og piver, fordi hun vil med op.

Vi har derfor ubevidst gjort det som vane, lige at give hende et lift ovenpå. Men hun KAN faktisk godt gå på trapper, og har gjort det masser af gange. Så har vi ubevidst lært hende, at hvis hun bare piver, så kommer vi og bærer hende, eller er det faktisk pga smerter?

Hun blev i sidste uge tjekket for bl.a. orm, for nu hvor Dumle havde det, var der ret stor sandsynlighed for, at hun også havde. Den var dog negativ.
Jeg bookede i stedet en tid hos Lone Fabricius Jørgensen fra “The Touch”, da hun er uddannet massør og kiropraktor til hunde.
Saga HADER normalt at blive “pillet” ved, specielt fremmede steder af fremmede mennesker, det minder hende alt for meget om at være hos dyrlægen.
I starten var hun derfor også meget skeptisk ved Lone, men hun var selv super afslappet, tålmodig og blid, så Saga lod sig overraskende hurtigt “pilles ved”.

Der sad dog helt sikkert noget i spænd i hendes hofte, og da Lone begyndte at arbejde med det, stod Saga stiv som en pind, og nægtede at tage i mod godbidder eller noget som helst.
Efter ganske få tryk, var Saga pludselig ændret. Man kunne decideret se, hvordan hun nærmest sukkede lettet, og var pludselig meget mere afslappet. Nu spiste hun også godbidder med stor appetit, og var på ingen måder anspændt over at Lone tjekkede resten af kroppen igennem.
Der har helt sikkert siddet noget og gjort ondt på hende i hoften!!

Dumle fik også lige en grundig gennemgang, når nu vi var afsted, men der var heldigvis ikke så mange spændinger at mærke på hende.
Begge hunde fik besked på at holde sig i ro de næste 48 timer, så deres kroppe lige kunne falde godt på plads igen. Nemmere sagt end gjort – i hvert fald med Dumle 😅

Vi nåede kun lige hjem, så gik Saga over til trappen, og jeg begyndte automatisk at traske efter hende, for at give hende et lift op til 1. salen. Jeg nåede dog ingen gang at bukke mig ned, så hoppede hun let og elegant op af trapperne selv!!
Det var SÅ skønt at se, og jeg fik endnu en gang bekræftet, hvor vigtigt det er at se efter selv små ændringer i hverdagen.