Efter at have været i behandling i 1½ måned for hjertelungorm og lungebetændelse, tog vi endnu en tur til dyrlægen, for at blive tjekket! Og i går ringede dyrlægen så endelig med en skøn nyhed – prøverne var negative, og labben er hermed erklæret rask igen 😍😍

Tror jeg fik sagt “EJH, hvor er det skønt! Tusind tak for nyheden!” mindst 10 gange i telefonen da dyrlægen ringede, men det var virkelig en stor lettelse, når nu man har været bekymret for hende i så lang tid!
Man har naturligvis kunne mærke på hende, at hun har fået det meget bedre end i starten, men jeg frygtede alligevel, at hun muligvis ikke var helt rask. Kan hilse og sige, at man bliver ret paranoid af at holde øje med symptomer i 1½ måned.. 😣

NU kan jeg dog ånde lettet op, lade hver med at overanalysere alt hvad den stakkels hund laver, og sidst men ikke mindst – Dumle kan endelig få lov til at skrue tempoet op igen 😉
Dét har hun godt nok savnet! Selvom vi selvfølgelig stadig har gået tur, og jeg har prøvet at finde på mentale øvelser til hende, så er det bare ikke det samme som før, hvor vi var afsted til træning og arrangementer stort set hver dag.
Vi lagde derfor ud med at fejre det, ved at køre ud til Tisvildeleje Strand, hvor hun for første gang fik lov til at løbe fri, og virkelig strække ud.

I dag tog vi derfor også til træning ude i klubben. Vi skal begge to lige i gang igen, så vi trænede blot 10-15 minutter, så fik hun ½ times pause i bilen, og så 10-15 minutter igen.
Det fungerede super godt, hun havde rigtig flot fokus synes jeg! Det gav mig også anledning til at afprøve legetøj som belønning.
Dumle er jo enormt madglad, så jeg har altid taget det som et “selvfølge”, at bruge godbidder som belønning. Men efter vi er begyndt at træne apportering, er hendes begejstring for legetøj blevet større og større!
Det skulle derfor afprøves i dag, hvor jeg både trænede lidt med godbidder som belønning, men også nogle sektioner, hvor jeg kastede legetøjet som belønning. Og hold da op, dét fangede hun hurtigt!
Det gav helt sikkert lige et ekstra gear i hendes bevægelser, at hun konstant gik og var klar til at flyve afsted efter bolden, hvis den pludselig kom.

Det har altså også været en kæmpe bonus, at vi trænede så meget apportering i foråret, før i tiden ville hun løbe efter bolden, samle den op, og så trisse afsted for at gumle i den.
Men nu henter hun den, og skynder sig så tilbage til mig og afleverer den, så vi kan træne videre bagefter. En uventet, men skide smart sideeffekt af apport træning, som jeg bliver større og større fan af 😉

Er meget spændt på at komme i gang med træningen med hende igen, selvom det jo ikke er helt til at vide med min krop, jeg bliver jo ikke ligefrem mindre gravid som tiden går 😅
Vi er egentlig meldt til en masse uofficielle prøver den næste månedstid – både d. 18/11, d. 25/11 og d. 6/12.
Det var meningen (inden vores pause), at vi skulle være med i ekspert klassen i dem alle, men jeg har nedgraderet os til øvet klasse i stedet, for at give os en mild start.
Det er ingen gang sikkert at vi deltager i dem alle, det beslutter jeg nok egentlig først på selve dagen – vi tager en dag af gangen, uden forventninger til hverken mig eller Dumle.  😉

Saga var naturligvis også med på tur til Tisvildeleje Strand 😊