Rally comeback 💪

Langt om længe har vi fået grønt lys til at påbegynde træningen igen, og både Dumle og jeg har SAVNET det!! Vi knokler derfor ivrigt på, og fik  gjort comeback til klubbens kredsmesterskab med 97 point i øvet klasse og 2. plads i lørdags 💪
Jeg havde egentlig ikke regnet med at vi skulle med, det er jo kun 2-3 uger siden at vi genoptog rally træningen efter Dumles sygdom. Der er dog ingen tvivl om at Dumle virkelig har savnet at få lov til at knokle, og hun gør det med så stor en iver, at det næsten er for meget 😅

Jeg besluttede mig for at gå et par skridt tilbage i træningen, for lige at få bygget et godt fundament op igen. Vi nørde træner derfor en masse plads, stillingsskift mm, og frem for alt, en god mængde energi og glæde ind i øvelserne. Jeg er fx begyndt at bruge legetøj som belønning mere og mere, for det giver virkelig et ekstra drive på hende, specielt i plads.
Det er dog lige med at finde den gyldne middelvej, for hvis jeg bruger for meget legetøj som belønning, så bliver hun for energisk, og begynder at lave små sjuske fejl i sin iver.
Men det er fedt og spændende at arbejde med hende på den måde!

Vi tog derfor chancen og meldte os til kredsmesterskabet i klubben. Det lyder meget fancy, men er i virkeligheden en super hyggelig, afslappet og uofficiel prøve for klubbens medlemmer, hvor vi også spiser morgenmad og frokost sammen.
Vi var i alt 10, der havde meldt os til rally konkurrencen – 8 i begynder, og 2 i øvet. Vi konkurrerede dog i en åben klasse, så det gjaldt bare om at få flest point, uanset hvilket niveau bane man gik.

Jeg delte dommer tjansen med klubbens rally træner, så vi begge to havde mulighed for at være med. Dumle havde derfor ligget i bilen i ret lang tid, da det blev vores tur, da jeg havde været dommer og hjælper hos de andre.
Hun var dog sprængtfyldt af energi, og vi fik lige 5 minutter til at krudte af og få lidt fokus på, inden det så var vores tur.
Det gik rigtig godt, vi behøvede kun at lave én øvelse om (men kan faktisk ikke huske hvilken! 😅) Resten af banen gik fejlfrit, så vi endte med at slå vores point rekord i øvet, og få 97 point ud af 100! 😍

Det resulterede også i en 2. plads, og vi fik nogle rigtig fine præmier med hjem. Alt i alt en rigtig dejlig dag, med en dygtig, glad og arbejdssom lab ❤

23622520_685780251629005_6262581792012928051_n

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s