Debut i ekspert klassen!

Nerverne var ekstra store, da vi kørte en tur til Skævinge i går, hvor jeg havde meldt Dumle og jeg til vores første ekspert klasse!
Indtil videre har vi nemlig haft en ret kedelig tradition med at dumpe i alle vores debuter 😅

Jeg har været meget i tvivl om, hvornår Dumle og jeg skulle rykke op i ekspert klassen. Jeg var lidt for ivrig med at få hende rykket op i øvet klassen i sin tid, hvilket gjorde at vi dumpede temmelig stort! Der gik faktisk hele 5 måneder fra vores debut i øvet, til det lykkedes os at bestå, og det tog sku lidt glæden af at være til konkurrencer, når nu det gik SÅ dårligt 😉

Oprindelig var planen ellers at vi skulle have debut i ekspert klassen her i september i år, efter finalen til Årets Hund 2017. Så havde vi nemlig et helt år til at samle point i ekspert klassen, så vi kunne være med i kampen om Årets Rally Ekspert Hund 2018.
Vores efterår har dog været temmelig hektisk med både graviditet og sygdom, så det er først her i november at vi er kommet igang igen.
Der har vi jo til gengæld også både været afsted til to små uofficielle konkurrencer, og et rally ekspert kursus, og jeg havde aftalt med mig selv, at hvis alle tre ting gik godt, så ville jeg rykke hende op fra øvet til ekspert her d. 6/12, hvor vi var meldt til Rally dysten på Garbogaard.

Og alle tre ting gik rigtig fint! Så der var ikke flere dårlige undskyldninger at hive op af hatten – afsted skulle vi 😉

Da rally dysten er en intern konkurrence mellem flere forskellige hundeklubber landet rundt, er banerne hemmelige indtil alle klubber har afholdt deres dyst, så ingen får chancen for at træne i hemmelighed inden 😉
Derfor kan jeg desværre heller ikke vise video eller beskrive særlig meget af banen endnu! (red: nu må vi gerne vise banen, og den kan ses her)
Én ting kan jeg dog sige – det gik meget bedre end jeg turde håbe på – vi fik sørme 90 point og en 3. plads!!
Vi lå meget tæt i pointfeltet – top 4 fik hhv. 92, 91, 90 og 89 point!

Vi måtte lave twist på højre side om, hvilket var forventet, højrehandling er stadig svært og nyt for os begge. I 2. forsøg lykkedes det dog, så øvelsen endte kun med at koste os 3 point.
Vi mistede også 3 point, da Dumle pludselig fik færten af noget. Det var lidt underligt, for hun havde super fokus hele banen igennem, men pludselig glippede det altså lige, og snuden røg direkte i jorden. Desværre resulterer det også i at jeg af ren refleks får klappet i hænderne, for at få hendes fokus igen!
Det er dumt – både fordi det må man ikke, så det kostede os 3 point, og endnu mere dumt, fordi jeg havde store handsker på, så mit klap kunne slet ikke høres af Dumle 😅😅

Det lykkedes dog hurtigt at få hendes fokus igen, og resten af banen var blev hun ved med at være super dygtig og opmærksom. Vi fik kun trukket 1 point for langsom reaktion i SIT-STÅ-DÆK øvelsen, hun var for langsom til at rejse sig op fra sitten.
3 x 3 point og 1 x 1 resulterede derfor i de 90 point, og jeg er meget tilfreds 😍

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s