Saga er det sidste års tid begyndt at blive meget påvirket af både sin egen løbetid OG Dumles løbetid.. 😳

Hun har ellers været typen, som man aldrig rigtig opdagede var i løbetid, for hun har ikke ændret sig synderligt, og har været meget striks med at selv vaske sig og gøre sig ren. (Modsat Dumle, der glædeligt placerer sin blødende bagdel over det hele! 😣)

Men et eller andet er der åbenbart sket hormonelt med den lille hund. Hun plejer at komme i løbetid hver 10 måned, og Dumle hver 5-6 måned. Nu følger Saga dog både sin egen OG Dumles løbetid! Så hun er pludselig i løbetid 2-3 gange i løbet af året, og ikke længere på den diskrette måde.
Hun virker nemlig meget stresset, alle puder, legetøj og andre hunde bliver humpet, hun har svært ved at falde til ro, og kan finde på at sidde midt på gulvet og bare pive, uden rigtig at vide hvad hun vil..
Det er jo super synd for både hende og også Dumle, der bare ikke kan få lov til at være i
fred for hendes anmassende adfærd.

Vi snakkede derfor med dyrlægen, der mente at vi enten kunne vælge at give hende medicin for at dulme hendes hormoner, eller få hende steriliseret. Da vi ikke har planer om at bruge hende til avl, besluttede vi at få hende steriliseret.
Det er selvfølgelig et ret stort indgreb, men tanken om at hun skal være på medicin resten af livet, virkede heller ikke særlig tiltalende. Så hellere få det overstået nu – og ved at fjerne livmoderen er hun også beskyttet mod en del sygdomme, som fx livmoderbetændelse og kræft i livmoderen!

Jeg fik derfor bestilt tid til Saga her d. 25 januar. Da vi kom ind til dyrlægen, blev Saga også først lige tjekket grundigt igennem, for at sørge for at hun var klar til at komme i narkose. Så fik hun lidt beroligende inden hun kom helt i narkose.
Selvom de er virkelig søde og dygtige, og jeg stoler på at de gør et rigtig godt arbejde, så er det svært ikke at have lidt ondt i maven når man nu forlader sin lille baby derinde 😥

Dumle var derfor med i bilen, og vi kørte direkte fra dyrlægen ud til Tinkerup. Her gik vi ca. 1,5 times tid, både henover markerne og ned til stranden, hvor Dumle insisterede på liiige at skulle ud og dyppe fødderne. Det var trods alt for koldt til at hun ville helt ud – forståeligt nok! 😉

Efter turen var Dumle godt træt, og lagde sig stort set til at sove i bilen med det samme.
Mit arbejde ligger ca. 5 minutter fra Tinkerup, så jeg tog en tur derover for at spise frokost med kollegaerne og lige høre hvordan de klarer den uden mig, nu hvor jeg er på barsel 😉
Det var super hyggeligt at se dem igen, og en god måde at blive distraheret fra tanken om at Saga var ved at blive opereret.

ENDELIG ringede telefonen (faktisk kun lidt over 3 timer efter at jeg havde afleveret hende), og jeg kunne ånde lettet op! Operationen var gået som den skulle, og jeg måtte gerne komme og hente hende igen. ❤
Lynhurtigt fik jeg sagt farvel til kollegaerne og suset afsted til dyrlægen – stadig med en sovende lab i bagagerummet 😅 Saga var stort set lige vågnet da jeg kom, og selvom hun så noget beløjet ud, logrede hun alligevel ved synet af mig. Puuh, måtte lige koncentrere mig om ikke at hyle lidt!

Hun fik en sød lille goodiebag med fra dyrlægen, og blev forsigtigt båret ud i bilen. Hun var stadig godt påvirket af narkosen, og temmelig slatten.
Tror desværre også at hun havde meget kvalme, og blev køresyg, for hun begyndte hurtigt at pive og virke utilpas.
(Undskyld til alle der endte med at køre bagved mig, de må have troet at det var en gammel nervøs 90 årig, der kørte så langsomt og forsigtigt 😅)

Nu ligger hun og sover her i sofaen, og jeg håber inderligt at den næste tid kommer til at gå godt, så hun snart er frisk igen ❤

En træt og pjevset lille Saga, netop hentet fra dyrlægen ❤