Den sidste uges tid her efter Sagas sterilisation har været ret barsk – både for Saga og jeg.
Hun er heldigvis ved at være godt på toppen igen ❤

Jeg indrømmer det gerne – jeg er en pylremor når det kommer til Saga.
Hun har været vildt uheldig lige siden hun var hvalp, og er kommet SÅ mange gange til skade (længe leve hundesygeforsikring..)
Hun ér bare generelt meget skrøbelig, og også meget hurtig til at blive ynkelig, modsat Dumle der ofte ikke siger et pip, selvom hun er kommet til skade!
Så selvom jeg er af den overbevisning at hunde ikke skal ynkes og pakkes ind i vat, så er Saga altså en kategori for sig selv. Mit moderlige pylre gen kombineret med en god portion graviditetshormoner gjorde mig ikke ligefrem mindre bekymret 😅

Det har derfor været en lang og hård uge, for både for mig og Saga at komme igennem! Specielt det første døgn – om aftenen efter jeg havde hentet Saga, lå hun bare og pev og var trist.. Jeg gjorde stort set det samme! Vi har været et kønt syn 😉
Hun ville hverken spise, drikke eller tisse, men ligesom i bilen på vej hjem, tror jeg at hun havde ret meget kvalme, hvilket også er normalt efter narkose. Hun vendte decideret hovedet væk  med et ryk, når jeg prøvede at tilbyde hende mad, som om det stank forfærdeligt.
Jeg prøvede ellers både med kylling, ost, leverpostej, torskerogn, vådfoder, frikadeller og skinke – yepp, jeg var desperat for at få noget mad i hende 😅 men det lykkedes altså ikke.

Normalt må Saga faktisk ikke sove i sengen, men jeg behøvede ingen gang at tage diskussionen med Andreas – han var udmærket klar over, at de regler gjaldt ikke nu.
Jeg sover dog ret dårligt når Saga ligger i sengen, for jeg vågner hele tiden af skræk for at komme til at mase hende. Han tilbød derfor at finde tremmesengen frem, og gøre den klar, så hun kunne ligge i den helt op af siden af sengen 😉
Ret sødt – bonus point til ham!

Regnede dog ikke  med at kunne sove synderlig meget alligevel, så hun kom helt op i sengen, og lå krøllet sammen ved min brystkasse, så jeg kunne ligge og nedstirre hende hele natten, HVIS nu hun pludselig fik det dårligere!
Hun lå nu meget pænt og sov det meste af natten, det var først omkring kl. 3.30 blev hun dog lidt urolig, og vi gik en tur ud i haven, hvor hun endelig fik tisset.
Utrolig hvor stolt man kan blive over en tissetår!! 😅

Om morgenen lykkedes det også at få en lille bitte portion leverpostej i hende sammen med en ny omgang smertestillende, men ellers lavede hun ikke andet end at sove, hvilket hun naturligvis fik lov til.
Om aftenen fik hun endelig en god portion aftensmad ned, drukket godt med vand, og både tisset og pruttet ude i haven, og jeg kunne endelig slappe lidt mere af! Hun fik dog naturligvis lov til at sove oppe i sengen igen 😉

De første par dage var hun meget sløv syntes jeg, ville ikke rigtig gå, hverken indenfor eller udenfor. Nu er det dog 8 dage siden, og hun er endelig ved at være sig selv igen!
Hun har været uden smertestillende i 1,5 døgn, og også fået sin bodystocking af i dag. Såret ser rigtig pænt ud, og hun hopper gerne rundt ude i haven sammen med Dumle igen, så nu kan mine bekymrede hormoner endelig slappe af igen 😅

Endelig fri fra body stocking! Den nøgne lille mave skal derfor flashes 😉