Jeg tror at alle gravide nogle gange kæmper med den der følelse af at nægte at føle sig “hæmmet”. Der kommer dog sjældent noget godt ud af at tvinge sin gravide krop til at gøre noget, den egentlig ikke magter – det fik jeg erfaret (igen) i dag, da vi var til rallyprøve 🙄

Og jeg VED det jo godt. Specielt i starten af min graviditet, var jeg virkelig dårlig til at sætte tempoet ned, og jeg tog kækt afsted på rideferie og det hele.
Det resulterede så i enorme bækkensmerter, og i 5-6 uger var jeg fast patient hos både kiropraktor, massør og fysioterapeut, da jeg knapt kunne gå.
Det var lidt en forskrækkelse, og siden da har jeg været meget bedre til at sige fra, men nogle gange bliver man liige lidt overmodig alligevel. I dag var en af dem!

Helt tilbage i november, havde jeg nemlig meget kækt meldt mig til hele fire rally prøver, der alle lå her i slut januar/start februar. Jeg kan endda huske at jeg tænkte, at på det tidspunkt var jeg jo på barsel, og så ville jeg jo have maaasser af tid til at være til hundearrangementer!
Så ung og naiv jeg dog var 

Den første prøve blev aflyst pga. vejret, og de to næste valgte jeg at aflyse, efter et meget strengt blik fra min kæreste. Jeg havde nemlig en del plukveer, og som han så pænt og bestemt mindede mig om – plukveer betyder at jeg skal slappe af, ikke at begive mig ud på en køretur til den anden ende af Sjælland for at være til rally prøve hele dagen.
Nå nå nå – sikke en irriterende type, der har ret 😉

Jeg havde derfor vældig dygtigt holdt mig i ro, så jeg kunne være klar til sidste prøve, som blev holdt i dag! Denne her VILLE jeg altså med til!
Første udfordring kom dog allerede aftenen inden, da vækkeuret skulle sættes.
9.30 er jo sådan set et meget menneskeligt tidspunkt at starte et arrangement, men da vi skulle op i første klasse, og også lige havde en times transport, blev vækkeuret sat til kl. 7. Ikke særlig graviditetsvenligt, for min søvn er meget uregelmæssig, og jeg er ofte vågen flere gange om natten – nogle gange blot for at tisse eller spise, men andre gange ender der med at gå flere timer, inden jeg kan sove igen.

Da vækkeuret ringede kl. 7, var jeg derfor helt smadret efter alt for lidt søvn, og det tog derfor temmelig lang tid at få hevet mig op og i gang. Første ØV!
Vi ankom derfor også kun 25 minutter før banegennemgang, så jeg nåede kun lige at checke in, aflevere startbog, få udleveret bane – og så lige tisse for nr. 100 gang, og spise en hurtig mad 

Banen var desværre et rent helvede. Kegler, legetøj, agility forhindringer og forstyrrelser over det hele, minimal plads til opvarmning, og endnu en prøve i gang lige ved siden af! Andet ØV!!
Vi skulle starte som nr. 7 i klassen, hvilket ville give mig ca. 20 minutter til at varme Dumle op. Bestemt ikke meget, men nogle gange er en kort opvarmning faktisk bedst, så hun ikke når at køre træt i øvelserne.

Mig i den blå jakke – som jeg er blevet for tyk til at kunne lyne op over maven, haha!

Dumle var dog alt andet end træt. Tværtimod var det en fuldstændig excentrisk hund, der ventede på mig i bilen, så de første 10 minutter blev blot brugt på at storme rundt som en vanvittig. Tredje ØV! 

Da hun havde fået strukket godt ud udenfor, gik vi indenfor i hallen, for at prøve at opvarme lidt derinde. Dumle var dog stadig helt oppe og ringe, og blev endnu mere begejstret, da hun opdagede alle agility forhindringerne.
Jeg blev derfor nødt til at holde hende i snor i starten, for hver gang vi passerede en forhindring, begyndte hun helt at sitre, og var på nippen til at brage op af ramperne. Dumle var helt sikkert til agility stævne, og ikke rally prøve oppe i sit hoved. Fjerde ØV!

Det blev alt for hurtigt vores tur, så af med snoren og ind på banen, med en fuldstændig overgearet og dansende Dumle ved min side.
Nå, start gik OK – vi kom levende igennem enkelt slalom, helt uden at hun stjal en kegle. Succes!
Videre til springvand, som må laves om, da hun mistede fokus, og gloede den anden vej. Anden gang lykkedes det dog. Videre til højre spiral, med Dumle i højrehandling – og det gik faktisk rigtig fint!

Så kommer den ultimative hadeøvelse – fristende 8 tal. To kegler og to stykker legetøj, som Dumle skulle ignorere.
Dumle var dog helt sikkert stadig mentalt i legeland, og ikke til prøve, så hun blev selvfølgelig stærkt begejstret over at nogen havde “glemt” sådan et flot stykke legetøj midt på banen! WUHUU – afsted og bide lidt i den! For faaanden hund – femte ØV 

Hele tre gange skulle hun over og bide i legetøjet, og hun var så opslugt af det, at vi også mistede næste øvelse (synkron) 2 gange, fordi hun holdt øje med legetøjet.
Allerede der havde vi altså mistet 26 point, så hvis vi blot mistede fire mere, var vi dumpet – sjette ØV!

De næste fire øvelser gik heldigvis udmærket, ikke perfekt, men godkendt – nemlig bakke, sit/hente, stå/bringe og endnu en synkron, så hun kom over på højrehandling, hvor hun skulle lave cirkel om fører.
Den kiksede, men det havde jeg forventet, for det var den eneste øvelse på banen, som jeg vidste at vi ikke kunne 100% endnu. Det betød dog også, at vi officielt var dumpet – og stadig manglede 6 øvelser.
Vi gennemførte dog banen alligevel, men Dumle var stadig enormt ufokuseret, og ville hellere lege med alle forstyrrelserne, så det blev generelt nogle rigtig sjuskede udførte øvelser. Syvende ØV!

Det var derfor heller ikke nogen overraskelse, da dommeren kom med feedback, og måtte påpege at vi desværre var dumpet – dét kan jeg godt forstå 
Hun påpegede dog også, at det var dejligt at se sådan en legesyg og glad hund – og det må man give hende ret i! Vi var ganske vist dumpet stort, men Dumle havde haft en fest, og var stadig helt oppe og køre, så jeg kunne ikke lade hver med at smile alligevel – det var jo 100% min egen skyld, at det gik som det gjorde, da jeg havde kastet mig ud i mere, end hvad jeg kunne overskue i dag!

Vi så lige de sidste hunde i klassen, og var så oppe og få en sød bamse som trøstepræmie til præmieoverrækkelsen. Der blev delt mange trøstepræmier ud, hele 6 ud af 14 deltagere var dumpet, så jeg var bestemt ikke den eneste, der synes at banen havde været meget svær!
Det var dog en helt perfekt trøstepræmie til labben, der stadig var lidt ulykkelig over ikke at måtte tage legetøjet med fra banen 😉

På køreturen på vej hjem fandt vi et stort og fint lufteområde, hvor vi holdt ind og gik en tur med Dumle, så hun kunne løbe rundt og lege godt igennem med sit nye legetøj, og endelig få opbrugt noget af al den energi hun havde haft hele morgenen.
Da vi kom hjem, gik vi begge to derfor direkte i seng, og fik os en lang og god lur!